(bidrag til antologi om Bataille)
Om Bataille: Antologier & særnumre, Artikler, anmeldelser & kapitler
Bataille døde i 1962, og i det første tiår derefter blev han i Frankrig nærmest en kultfigur for modernistiske litterater og andre teoretiske avantgardister. Denne status var ganske uanfægtet af det forholdsvis ringe kendskab, man havde til hans skrifter. Bataille blev hyldet som overskridelsens tænker, som den, der radikalt nedbrød grænserne mellem de forskellige litterære genrer og som én, der over for systematisk tænkning fastholdt det fragmentariske som det eneste mulige. Dyrkelsen af dette billede af Bataille nåede et højdepunkt, da man i 1970 - kun otte år efter hans død - kunne sende første bind af hans samlede værker på gaden. Denne første entusiasme over Batailles skrifter fik yderligere næring af de tekster, der var trykt i de første bind, men kun i få år. Så begyndte den at dø ud, nogenlunde samtidigt med, at den venstresocialistiske radikalitet udviklede sig henimod en mere gammeldags videnskabelig socialisme, altså op gennem halvfjerdserne. Batailles tekster, såvel de litterære som de mere teoretiske, passede dårligt til den marxisme, der efterhånden blev fremherskende, og tempoet i udgivelsen af de samlede værker aftog, for i 1979, efter bind ni, at gå fuldstændigt i stå. Først i 1987 blev udgivelsen genoptaget og året efter afsluttet med bind tolv.
I den mellemliggende periode var der et bemærkelsesværdigt fald i publikationer om Bataille. Ikke blot passede Bataille ikke til den marxisme-leninisme, der herskede på den intellektuelle venstrefløj; han passede efter udgivelsen af de samlede værkers første ni bind heller ikke til det billede, man havde haft af ham siden hans død. For efterhånden var det, pga. udgivelsen af hans mange efterladte skrifter, helt tydeligt, at Bataille nok havde været radikal og grænseoverskridende, men ikke desto mindre havde arbejdet systematisk og vedholdende med nogle grundlæggende erkendelser gennem stort set hele sit forfatterskab. Fra i hvert fald midten af trediverne og til sin død arbejdede Bataille med det, der efterhånden blev til planen for to hovedværker, Den ateologiske sum og Den forbandede del. De skulle begge udtrykke samme grundlæggende erfaring, der både var oplevet og almenmenneskelig. Summen skulle udtrykke erfaringen - 'den indre erfaring' - aforistisk, mens Delen skulle være mere traditionel teoretisk og diskursiv i sin form. Sideløbende hermed forsøgte Bataille at udtrykke erfaringen i en omfattende kritikervirksomhed, hvor han i kortere og længere artikler analyserede samtidens litteratur, billedkunst og politik, ligesom han også forsøgte at viderekommunikere erfaringen med litterære midler, såvel i prosa som i poesi. Og det var især denne virksomhed, der, sammen med de publicerede dele af den aforistiske Sum, havde formet det billede af Bataille, der var gældende op gennem tresserne.
Ikke desto mindre var det med god grund, at Bataille i den første tid efter sin død blev opfattet som anti-systematisk og hyldende det fragmentariske. Utrætteligt kritiserede han snæver rationalitet og overdrevent systembyggeri, hvad end det kom til udtryk i videnskaben, filosofien, kunsten eller politikken. Samtidigt var hans teoretiske udgivelser få og spredte, ligesom hans bøger havde karakter af artikelsamlinger, hvad end kapitlerne rent faktisk var allerede trykte artikler, eller de blot havde form som sådanne. Det lykkedes ham ganske enkelt ikke i sin levetid at præsentere sin tænknings intellektuelle overflod i så afrundet en form, at offentligheden kunne se, hvad det egentlig var, det drejede sig om.
Både Summen og Delen var genstand for megen planlægning og bearbejdning, men blev alligevel aldrig til andet end fragmenter. Summen skulle have omfattet tre til fem bind - alt efter hvilken plan, man ser på - men kun to blev udsendt i den planlagte form, nemlig anden-udgaven af Den indre Erfaring fra 1954 og anden-udgaven af Den Skyldige fra 1961. Delengik det endnu værre. Første bind blev udsendt i 1949, men da andet bind skulle udsendes og tredie bind færdiggøres i 1954, opgav Bataille projektet i den foreliggende form. Andet bind kom siden en smule omarbejdet i 1957 som en selvstændig bog med titlen Erotismen, mens tredje bind, Suveræniteten, blev brudt op i artikler, der blev trykt i flere forskellige tidsskrifter i og uden for Frankrig, og først publiceret samlet i bind otte af de samlede værker i 1976. Først da kunne man for alvor se den stringens, der lå i Batailles tanker som det, den var, nemlig en vilje til at tænke det, som alle kendte, men ingen ville kendes ved, viljen til at tænke livet ud i alle dets yderste aspekter, uden at lade sig kue af de fortrængninger, som tænkningen bestemmes af.
De mange småskrifter og ufuldendte værker var ikke udtryk for Batailles modvilje mod at fastholde en systematisk tankegang, men snarere et udslag af manglende formåen i forhold til store - måske alt for store - ambitioner. Medvirkende var også en intellektuel hæderlighed, der, næsten manisk, bestandigt fik ham til at vende tilbage til og revidere tidligere konklusioner, hvilket så igen tvang ham tilbage til atter tidligere konklusioner. Mange af Batailles udgivelser kom i flere udgaver, hver gang en smule anderledes, ligesom han bestandigt forsøgte at indplacere dem som dele af de større helheder, Summen og Delen, der imidlertid aldrig blev færdige. Endelig brugte Bataille helt bevidst den fascinationskraft, de grænseoverskridende tekster og tanker var ladet med, og som over for et publikum kunne virke både tiltrækkende og frastødende, til at profilere sig i det intellektuelle miljø.
Tressernes billede af Bataille er således ikke helt dækkende, men det er heller ikke helt ved siden af, og det har da også fået næring af så prominente folk som først André Breton og Jean-Paul Sartre - der begge forsøgte at nedgøre Bataille - og siden Michel Foucault - der omvendt kun havde lovord til overs for ham. Sideløbende hermed kan man imidlertid finde en anden strømning i den franske receptionen, der ud fra arbejder af Jean Piel - Batailles efterfølger som redaktør af tidsskriftet Critique - Jacques Derrida og Dennis Hollier i højere grad lægger vægt på de systematiske pointer i Batailles teoretiske arbejder. En forlængelse af denne reception finder man i Tyskland, hvor man allerede i sidste halvdel af halvfjerdserne begyndte at oversætte flere af Batailles vigtigste tekster, først de teoretiske og derefter de skønlitterære, og dér kom hans tanker til at indgå i opgøret med den type marxistisk tænkning, der prægede tysk åndsliv i den periode.
I Tyskland var interessen således fra start af filosofisk, og Batailles position blev endelig cementeret, da Jürgen Habermas i Bataille opdagede bagmanden for Foucaults og Derridas 'neo-strukturalisme' og dermed en værdig teoretisk modstander på linie med Martin Heidegger og ligesom ham discipel af Friedrich Nietzsche. I USA derimod var det interessant nok især blandt litterater, at Bataille - som grænseoverskridende pornograf - blev interessant. Først senere, i sidste halvdel af firserne, hvor mange franske intellektuelle, deriblandt Derrida og Hollier, havde været på kortere eller længere gæstevisitter, begyndte man at oversætte nogle af hans teoretiske skrifter. Men billedet af Bataille som usystematisk litterat er tilsyneladende blevet hængende; i hvert fald har de amerikanske filosoffer til dato været langt mere tilbageholdende i forhold til Bataille end de tyske. I Danmark har læsningen af Bataille siden udgivelsen af Den indre Erfaring i 1972 været knyttet til det teoretiske undergrundsmiljø, der i flere omgange er opstået blandt afvigende litterater, kunstkritikere, psykoanalytikere og filosoffer, og især Per Aage Brandt - der kom i det litterære og teoretiske avant-garde-miljø i Paris i slutningen af tresserne - har med oversættelser og artikler bidraget til at udbrede kendskabet til Bataille.
I denne bog skriver en række danske litterater og filosoffer om Bataille i forskellige sammenhænge. Artiklerne udspringer ikke af ét bestemt teoretisk miljø og knytter sig heller ikke til nogle fælles grundantagelser. Tværtimod har vi lagt vægt på at præsentere forskellige indgange til læsningen af Bataille og forskellige generationer af danske Bataille-læsere. Batailles værk er så vidtfavnende, at de fleste kun fanger dele af det, og hvilken del, man falder over, er i høj grad bestemt at det teoretiske miljø, man kommer fra. Batailles tekster er - og har altid været - kontroversielle, og tankegangene har det med at blive hængende, når først man har lært dem at kende. For nogle har det været en åbenbaring, for andre simpelthen ækelt; kun ganske få har efter endt læsning været fuldstændigt uberørte.
Til sidst en tak til alle, der har stået os bi i dette arbejde, ikke mindst Niels H. Sørensen, der ligesom begge vores familier har været en uvurderlig støtte.
Rasmussen & Sørensen
København, september 1994
Georges Bataille: Fascismens psykologiske struktur
Georges Bataille: Erotismen - eller at sætte spørgsmål ved væren
Per Aage Brandt: Heterologi. En semio-fænomenologisk refleksion
Jette Lundbo Levy: Indirekte dialog om begærets, gavmildhedens og offerets moral
Kasper Nefer Olsen: Det helliges ontologi
Sverre Raffnsøe: Grænsens uomgængelige Omgængelighed. Grænsens problematik hos Bataille og Foucault
René Rasmussen: Det første reelle og den totale nydelse
Jacob Rendtorff: Sartre og Bataille: "Un pas de deux"
Karl Erik Schøllhammer: Batailles billeder
Asger Sørensen: At tage fat om ondets rod. Batailles radikale civilisationskritik
Michel Surya: Kronologi
Litteraturliste og Bibliografi
Bidragydere
Litteraturlisten omfatter alle de tekster af Bataille, der er henvist til i artiklerne her i Excesser, undtagen Suryas "Kronologi".
Hvis teksten findes i dansk eller svensk oversættelse - vi har ikke fundet nogen norske - er det angivet ved hhv. d.o. eller s.o. og derefter titlen, som man så kan slå op i nedenstående Bibliografi. Det O.C. plus f.eks. VIII, som alle henvisninger til Batailles tekster indeholder, er standardforkortelsen for bindet i Batailles samlede værker, Oe*uvres complètes, bind I-XII, Paris: Gallimard, 1970-88. Flere af Batailles tekster er først blevet offentligt tilgængelige med udgivelsen af O.C.. For disse tekster har vi i stedet for at angive det oprindelige udgivelsesår - der jo ikke findes - så vidt muligt angivet, hvornår den pågældende tekst er skrevet (skr.).
- Histoire de l'oe*il (1928, 2. udg. 1940, 3. udg. 1941), O.C. I, s. 9-78 (d.o.: Historien om øjet)
- L'Alleluiah. Catéchisme de Dianus (1947, 2. udg. 1947, 3. udg. 1961 i Le Coupable, 2. udg.), O.C. V, s. 393-417
- La Limite de l'utile (skr. 1939-45), O.C. VII, s. 181-280
- La Littérature et le mal (1957), O.C. IX, s. 171-316
- L'Anus solaire (1931, skr. 1927), s. 79-86 (d.o.: "Sol-anus")
- La Part maudite (1949), O.C. VII, s. 17-179 (s.o.: Den fördömda delen)
- La Peinture préhistorique. Lascaux ou la naissance de l'art (1955), O.C. IX, s. 7-101
- La Souveraineté (skr. 1953-54), O.C. VIII, s. 241-456
- Le Bleu du ciel (1957, skr. 1935), O.C. III, s. 377-487 (s.o.: Himlens blå)
- Le Coupable (1944, 2. udg. 1961), O.C. V, s. 235-392
- Le Procès de Gilles de Rais (1959), O.C. X, s. 271-571
- L'Érotisme (1957), O.C. X, s. 7-270
- Les Larmes d'éros (1961), O.C. X, s. 573-623
- L'Expérience intérieure (1943, 2. udg. 1954), O.C. V, s. 7-234 (d.o.: Den indre erfaring)
- L'Histoire de l'érotisme (skr. 1951), O.C. VIII, s. 7-165
- L'Impossible (1962, ny udg. af La Haine de la poésie, 1947), O.C. III, s. 97-213
- Manet (1955), O.C. IX, s. 103-67
- Sur Nietzsche (1945), O.C. VI, s. 7-205
- Théorie de la religion (skr. 1948), O.C. VII, s. 281-361
- "Architecture" (1929), O.C. I, s. 171-72 (d.o.: "Arkitektur")
- "Emily Brontë" (1957), O.C. IX, s. 173-87 (s.o.: "Och döden är ögonblickets kännetecken. Emily Brontë och Svindlende Höjdar")
- "Hegel, l'homme et l'histoire" (1956), O.C. XII, s. 349-69
- "Jésuve" (skr. 192?), O.C. II, s. 13-14
- "L'Abjection et les formes miserables" (skr. 193?), O.C. II, s. 217-21 (d.o.: "Udstødningen og de elendige former")
- "La Mutilation sacrificielle et l'oreille coupée de Vincent Van Gogh" (1930), O.C. I, s. 258-70 (d.o.: "Offringens lemlæstelse og Vincent van Goghs afskårne øre")
- "La Notion de dépense" (1933), O.C.I, s. 302-20 (s.o.: "Begrebet ufgift")
- "L'Apocalypse de Saint-Sever" (1929), O.C. I, s. 164-70
- "L'Apprenti sorcier" (1938), O.C. I, s. 523-37
- "La Structure psychologique du fascisme" (1933), O.C. I, s. 339-71 (d.o.: "Fascismens psykologiske struktur")
- "La Valeur d'usage de D.A.F. de Sade" (skr. 193?), O.C. II, s. 54-69 (d.o.: "D.A.F. de Sades brugsværdi")
- "La 'Vielle taupe' et le préfixe sur dans les mots surhomme et surréaliste" (skr. 193?),O.C. II, s. 93-109
- "Le Langage des fleurs" (1929), O.C. I, s. 173-78
- "Le Mal dans le platonisme et dans le sadisme" (1947), O.C. VII, s. 365-80
- "Le Paradoxe de l'utilité absolue" (skr. 192?), O.C. II, s. 147-52 (d.o.: "Den absolutte nyttes paradoks")
- "L'Érotisme ou la mise en question de l'être" (1956), O.C. XII, s. 395-413 (d.o.: "Erotismen eller at sætte spørgsmål ved væren")
- "L'Oe*il pinéal" (skr. 192?), O.C. II, s. 22-35
- "Ma mère" (skr. 1954-55), O.C IV, s. 175-276
- "Matérialisme" (1929), O.C. I, s. 179-80 (d.o.: "Materialisme")
- "Nietzsche et les fascistes" (1937), O.C. I, s. 447-65
- "Oe*il" (1929), O.C. I, s. 187-89
- "Propositions" (1936), O.C. I, s. 467-73 (d.o.: "Læresætninger")
- "Soleil pourri" (1930), O.C. I, s. 231-32 (d.o.: "Rådden sol")
- "W.-C." (1943), O.C. III, s. 57-61
Bibliografien omfatter bøger, artikler og kapitler af og om Bataille på dansk, svensk (sv.) og norsk (no.).
Den systematiske søgning er foretaget sommeren 1994 og omfatter for Danmarks vedkommende Dansk Bogfortegnelse 1970-93, Dansk Tidskrift Index 1971-78, Dansk Artikel Index 1979-80, databasen Artikelbasen, samt Aviskronikindex og Dansk Anmeldelsesindex. For Sveriges vedkommende er der søgt i Svensk Bokförteckning 1971-93, Svenska Tidskriftartikler 1971-78 og derfter databasen Artikelsök. Endelig er der for Norges vedkommende en periode fra 1965 til 1980, hvor der ikke er udkommet nogen artikelfortegnelse. Søgningen omfatter således kun databasen Norges Nasjonalbibliografiske Data, der har listet bøger fra 1962 og artikler fra 1980. Endelig er der blevet søgt i databaserne British Humanities Index, Francis, MLA og Philosophers Index efter tekster på de nordiske sprog. På engelsk og tysk - og selvfølgelig på fransk - er der et større udvalg af både artikler og bøger af og om Bataille. Særligt interesserede kan konsultere bibliografien i Asger Sørensen: Suverænitet, København: Filosofisk Institut, 1991, s. 205-223. Se i øvrigt indledningen til Litteraturlisten ovenfor.
- Den fördömda delen (1949), Symposion Bibliotek, Stockholm/Stehag: Brutus Östlings bokforlag, 1991, 255 s. (sv.); O.C. VII, s. 17 ff.
- Den indre erfaring (1954), Bibliotek Rhodos, København: Rhodos, 1972, 308 s. (anmeldt af bl.a. Kemp og S. Larsen - se nedenfor: Om Bataille, Artikler); O.C. V, s. 7 ff.
- Himlens blå (1956), Wahlström & Widstrand, 1990 (sv.; anmeldt af bl.a. van Reis - se nedenfor: Om Bataille, Artikler); O.C. III, s. 377 ff.
- Historien om øjet (1928), Rævens Sorte Bibliotek, Købehavn: Politisk Revy, 1986, 151 s. (anmeldt af bl.a. H. Andersen, Christensen, Gudmundsen, J.K. Larsen, Pedersen, Schøllhammer, Rasmussen, Stjernfeldt og Tafdrup - se nedenfor: Om Bataille, Artikler); O.C. I, s. 9 ff.
- Ögats historia (1928), Stockholm: Alba, 1983, 139 s. (sv.); O.C. I, s. 9 ff.
- "Arkitektur" (1929) i Birgit H. Jensen m.fl. (red.): Den hovedløse - Batailles kosmologi, Århus: Anis, 1984, s. 136-38 (se nedenfor: Om Bataille, Antologier); O.C. I, s. 171 f.
- "Begrebet utgift" (1933) i Bataille: Den fördömda delen, s. 11-36 (sv.); O.C. I, s. 302 ff.
- "Chancen" (1938) i Den hovedløse, s. 95-97; O.C. I, s. 541 ff.
- "D.A.F. de Sades brugsværdi" (skr. 193?) i Bataille: Den indre erfaring, s. 289-308;O.C. II, s. 54 ff.
- "Dali og Sade" (1929), Exil, 7. årg., nr. 3, 1974, s. 12-23; O.C. I, s. 211 ff. & O.C. II, s. 113 ff.
- "Den absolutte nyttes paradoks" (skr. 193?) i Den hovedløse, s. 70-75; O.C. II, s. 147 ff.
- "Den kastrerede løve" (1929) i Den hovedløse, s. 40-41; O.C. I, s. 218 ff.
- "Den lave materialisme og gnosen" (1930) i Den hovedløse, s. 112-17; O.C. I, s. 218 ff
- "En besmutsning utan gräns. Jules Michelet och Häxan" (1957), Res Publica, nr. 18, 1991, s. 51-59 (sv.); O.C. IX, s. 211 ff.
- "En upersonlig omvæltning" (1955), Tusind Øjne, nr. 71, 1984, s.7-8; O.C. IX, s. 120 ff.
- "Erotismen eller at sætte spørgsmål ved væren" (1956) her i Excesser; O.C. XII, s. 395 ff.
- "Esthète/Æstet" (1930), Exil, 7. årg., nr. 3, 1974, s. 24-25; O.C. I, s. 236
- "Fascismens psykologiske struktur" (1933-34) her i Excesser; O.C. I, s. 339 ff.
- "Forelæsninger om ikke-viden" (1962) i Bataille: Den indre erfaring, s. 261-87; O.C. VIII, s. 199 ff.
- "Forord til Madame Edwarda" (1941), Exil, 7. årg., nr. 3, 1974, s. 104-11 (2. udg. i Banana Split, nr. 2, 1992, s. 55-59); O.C. III, s. 9 ff.
- "Joan Miró: nye malerier" (1930) i Den hovedløse, s. 19; O.C. I, s. 255
- "Kongedømmet i det klassiske Europa" (skr. 193?) i Den hovedløse, s. 61-70; O.C. II, s. 222 ff.
- "Krigstruslen" (1939) i Den hovedløse, s. 111-12; O.C. I, s. 550 f.
- "Landskabet" (1938) i Den hovedløse, s. 88-89; O.C. I, s. 521 f.
- "Læresætninger" (1936) i Den hovedløse, s. 150-55; O.C. I, s. 467 ff.
- Madame Edwarda (1941), Banana Split, nr. 2, 1992, s. 61-75; O.C. III, s. 15 ff.
- "Masken" (skr. 193?) i Den hovedløse, s. 90-93; O.C. II, s. 403 ff.
- "Materialisme" (1929) i Den hovedløse, s. 135-36; O.C. I, s. 179 f.
- "Metamorfose" (1929) i Den hovedløse, s. 87; O.C. I, s. 208 f.
- "Moder-tragedien" (1937) i Den hovedløse, s. 89-90; O.C. I, s. 493 f.
- "Naturens udskejelser" (1930) i Den hovedløse, s. 156-58; O.C. I, s. 228 ff.
- "Nietzsches galskab" (1939) i Den hovedløse, s. 146-50 (sv.: "Nietzsches vansinne", Res Publica, nr. 10, 1988, s. 47-54); O.C. I, s. 545 ff.
- "Och döden är ögonblickets kännetecken. Emily Brontë och Svindlande höjder" (1957), Res Publica, nr. 18, 1991, s. 51-59 (sv.); O.C. IX, s. 173 ff.
- "Ofringens lemlæstelse og Vincent Van Goghs afskårne Øre" (1930) i Den hovedløse, s. 20-30; O.C. I, s. 258 ff.
- "Rationalismen" (skr. 193?) i Den hovedløse, s. 75-77; O.C. II, s. 155 f.
- "Rum" (1930) i Den hovedløse, s. 136; O.C. I, s. 227
- "Rådden sol" (1930) i Den hovedløse, s. 41-43; O.C. I, s. 231 f.
- "Sade. Essä" (1957), Åttiotal, nr. 30, 1989, s. 12-31 (sv.); O.C. IX, s. 239 ff.
- "Sol-anus" (1931) i Den hovedløse, s. 43-47; O.C. I, s. 81 ff.
- "Udstødningen og de elendige former" (skr. 193?) i Den hovedløse, s. 54-58; O.C. II, s. 217 ff.
- Øjets historie [i uddrag] (1928), Hug!, årg. 7, nr. 36, 1982, s. 34-40; O.C. I, s. 9 ff.
- "Det englelige. Fire digte" i Bataille: Historien om øjet, s. 147-51; O.C. III, s. 77 f. & s. 85 ff.
- "Manibus data lilia plenis" (1943), Res Publica (sv.), nr. 10, 1988, s. 45-46 (d.o. i Bataille: Den indre erfaring, 5. del, s. 214-15); O.C. V, s. 183 ff.
Den hovedløse - Batailles kosmologi
- red. af Birgit Højgård Jensen, Karl Erik Schøllhammer & Rigmor Kappel Schmidt, Århus: Anis, 1984, 171 s. (artikler af Bataille, Jensen, Schøllhammer & Schmidt; anmeldt af bl.a. Hallbäck, Pedersen og Rasmussen - se nedenfor: Artikler, anmeldelser & kapitler.)
Excesser - om Georges Bataille
- red. af René Rasmussen & Asger Sørensen, Århus: Modtryk, 1994 (artikler af Bataille, Brandt, Levy, Olsen, Rasmussen, Raffnsøe, Rendtorff, Surya og Sørensen)
Exil - Georges Bataille
- 7. årg., nr. 3, 1974, 118 s. (artikler af Bataille, Brandt, de Brancion, Egebak & Knudsen)
Res Publica - Såret: Georges Bataille
- nr. 18, 1991, 80 s. (sv.; artikler af Bataille, Dahlbäck, Erikson, Levy, Surya & van Reis)
Artikler, anmeldelser & kapitler
Andersen, Frits:
- "Georges Batailles Histoire de l'oe*il", Passage, nr. 1, 1986, s. 33-51
Andersen, Hans:
- "Drifter i litteraturen", Jyllandsposten, 25/11-1986
Barthes, Roland:
- "Øjets metafor" i Bataille: Historien om øjet, s. 131-44
Bjelke, Henrik:
- "Det uudholdelige", Information, 18/2-1987
- "Svineriets apoteose - om Georges Bataille" i Bjelke: Skandalens Sted, Købehavn: Gyldendal, 1992, s. 79-85
Bouchet, Dominique:
- "Introduktion til en række franske tænkere hinsides den historiske materialisme (Adler, Bataille, Baudrillard, Clastres, Gauchet, Lizot ...)" i Bouchet m.fl.: Til afviklingen af den historiske materialisme, Ålborg Universitetsforlag, 1979, s. 209-330
Brancion, Paul Chatel de:
- "At kommentere (med) Bataille", Exil, 7. årg., nr. 3, 1974, s. 26-43
Brandt, Per Aage:
- "Det umulige" i Bataille: Historien om øjet, s. 123-30
- "Efterord" i Bataille: Den indre erfaring, s. 315-333
- "Heterologi. En semio-fænomenologisk refleksion" her i Excesser
- "Køn sandhed subjekt", Exil, 7.årg., nr. 3, 1974, s. 63-80
- "Om englenes køn eller: et spørgsmål om ægget eller øjet" i Torben Ditlevsen m.fl. (red.): Tegn tekst betydning, København: Borgen, 1972, s. 155-183
- "Pornografi og filosofi", Politisk Revy, 24. årg., nr. 506, 1987, s. 16-18
- "Tel Quel. Bidrag til en introduktion" i Tegn Tekst Betydning, s. 290-310
Buvik, Per:
- "Georges Batailles tenkning. En elementær presentasjon", Norsk filosofisk tidsskrift, nr. 3, 1975 (no.)
- "Over alle grenser: Georges Batailles erotiske tekster", Samtiden, 94. årg., nr. 1, 1985, s. 23-27 (no.)
Carstensen, Claus:
- "Triptycon til Laure", Omkring et kunstværk, nr. 12, 1986
Cavefors, Bo:
- "Georges Bataille och smärtan", Kvällsposten, 3/8-1989 (sv.)
- "Och arabpojkens lene hud", Ord & Bild, nr. 3, 1991, s. 61-65 (sv.; d.o.: "... og araberdrengens glatte hud ...", Fredag, 6. årg., nr. 30, 1991, s. 12-19)
Christensen, Hans Jørgen:
- "Hverken for sarte eller lystne sjæle", Aalborg Stiftstidende, 3/12-1986
Gudmundsen, Ulf:
- "Et skarpt øje", Vestkysten, 2/12-1986
Dahlbäck, Johan:
- "Nakenhet och abstraktion", Res Publica, nr 18, 1991, s. 61-70 (sv.)
Derrida, Jacques:
- "Fra den begrænsede økonomi til den generelle økonomi", Tid Skrift, nr. 1, 1983, s. 66-93 & nr. 2, 1983, s. 71-84
Egebak, Niels:
- "En materialisme uden reservationer", Exil, 7.årg., nr. 3, 1974, s. 81-103 ("En materialisme uden forbehold - Spillet hos Georges Bataille" i Egebak: Tekst og Økonomi. Træk af en materialistisk tekstteori, Viborg: Arena, 1976, s. 27-49)
Eriksson, Ulf I.:
- "Mot högmodet. Anteckningar om mystik och revolt hos Georges Bataille", Res Publica, nr. 18, 1991, s. 1-12 (sv.)
Ernst, Max:
- "I et grænseområde mellem indre og ydre verden", Øjeblikket, nr. 16, 1993, s. 14-17
Fioretos, Aris:
- "Berättelsen om en desperation", Res Publica, nr. 10, 1988, s. 41-44 (sv.)
Foucault, Michel:
- "Forord til overskridelsen" i Niels Brügger, Knut Ove Eliassen & Jens Erik Kristensen (red.): Foucaults masker, Århus: Modtryk, 1994
Hallbäck, Gert:
- "Den hovedløse. Batailles Kosmologi", Præsteforeningens Blad, årg. 75, nr. 25, 1985, s. 488-90
Jensen, Birgit Højgård:
- "Malerkunst" i Jensen m.fl. (red.): Den hovedløse - Batailles kosmologi, Århus: Anis, 1984, s. 31-39
Kemp, Peter:
- "Ekstase og marxisme", Politiken, 11/4-1972
- "Hinsides Derrida: Kritik af den Jules-Verne'ske fornuft" i Kemp: Døden og maskinen. Introduktion til Derrida, København: Rhodos, 1981, s. 119-146
Knudsen, Nils Lykke:
- "Bataille og heterologien", Exil, 7. årg., nr. 3, 1974, s. 44-62
- "Dialektik og overskridelse (Hegel/Bataille, Derrida)" i Knudsen m.fl. (red.): Subjekt og tekst, (NSU's skriftserie nr. 5), Kongerslev. Grenå: GMT, 1974
- "Præsentation", Exil, 7. årg., nr. 3, 1974, s. 1-11
Krogager, Lisbet:
- "Lord Auch og hans tid", Politisk Revy, 24. årg., nr. 501, 1986, s. 26-28
Larsen, Jan Kornum:
- "Øjet og ægget", Weekendavisen, 24/12-1986
Larsen, Steffen:
- "Fra lidelsernes dybe brønd", Aktuelt, 8/6-1972
Levy, Jette Lundbo:
- "Indirekt dialog om begärets, gavmildhetens och offrets moral", Res Publica, nr. 18, 1991, s. 29-50 (sv.; dansk udg. "Indirekte dialog om begærets, gavmildhedens og offerets moral" her i Excesser)
Lidman, Sara:
- "Sara Lidman om en kultbok: År alla ord maktmedel?", Vi, nr. 33-34, 1990, s. 20-21 (sv.)
Lindung, Yngve:
- "En dionysisk värld. Om Georges Batailles författarskap", Horisont 21, nr. 5, 1974, s. 22-28 (sv.)
Olsen, Kasper Nefer:
- "Det helliges ontologi" her i Excesser
Palmqvist, Bertil:
- "Begärets mörka mål", Arbetet, 21/5-1990 (sv.)
Pedersen, John:
- "Frygten for det obskøne", Berlingske Tidende, 31/12-1986
- "Uroens selvmodsigelser", Berlingske Tidende, 2/3-1985
Petersen, Hans Alstrup:
- "Georges Bataille og det hellige - en introduktion til heterologien", Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 7, 1985, s. 45-64
Raffnsøe, Sverre:
- "Grænsens uomgængelige omgængelighed. Grænsens problematik hos Bataille og Foucault" her i Excesser
Rasmussen, René:
- "Batailles Sade-konception" og "Overskridelse og arbejde, suveræniteten og herren" i Rasmussen: Tidens og dødens scene, København: Basilisk, 1986, s. 138-84
- "Det første reelle og den totale nydelse" her i Excesser
- "En hovedløs gerning", Tid Skrift, nr. 4, 1985, s. 70-74
- "Tanken på det, som er udenfor", Tid Skrift, nr. 1, 1983, s. 19-48
- "Tomhedens lysende hul", Tid Skrift, nr. 7, 1987, s. 104-08
Rendtorff, Jacob Dahl:
- "Sartre og Bataille: "Un pas de deux" her i Excesser
Schmidt, Rigmor Kappel:
- "Antropologi: tid og rum" i Birgit H. Jensen m.fl. (red.): Den hovedløse - Batailles kosmologi, Århus: Anis, 1984, s. 98-104
- "Freud" i Den hovedløse, s. 59-60
- "Gnosticisme" i Den hovedløse, s. 118-21
- "Gnosticismens historie" i Den hovedløse, s. 121-124
- "Homogenitet og heterogenitet" i Den hovedløse, s. 15-18
- "Klasseanalyse" i Den hovedløse, s. 78-82
- "Kommunikation: udveksling og bytning" i Den hovedløse, s. 82-86
- "Latinamerikansk neobarok", Litteraturmagasinet Standart, 5. årg., nr. 5, 1991, s. 12-19
- "Mysticisme" i Den hovedløse, s. 124-28
- "Nietzsche" i Den hovedløse, s. 159-62
- "Parodi" i Den hovedløse, s. 139-41
- "Stil og skrivemåde" i Den hovedløse, s. 11-13
Schøllhammer, Karl Erik:
- "Arbejdet" i Birgit H. Jensen m.fl. (red.): Den hovedløse - Batailles kosmologi, Århus: Anis, 1984, s. 109-10
- "Batailles billeder" her i Excesser
- "Biografisk kronologi" i Den hovedløse, s. 164-65
- "Den indre erfaring" i Den hovedløse, s. 128-31
- "Den manglende biografi" i Den hovedløse, s. 9-10
- "Erotismen og døden" i Den hovedløse, s. 105-08
- "Forbud/Overskridelse" i Den hovedløse, s. 104-05
- "Litteratur" i Den hovedløse, s. 141-45
- "Poesi" i Den hovedløse, s. 132-34
- "Surealismen" i Den hovedløse, s. 48-53
- "Øjet i det høje", Århus H, nr. 49, 1986, s. 3
Sem-Sandberg, Steve:
- "Den befriade rosten: A lese Katarina Frostenson", Vinduet, 41. årg., nr. 2, 1987, s. 45-54 (sv.)
Stjernfeldt, Frederik:
- "Æg, øje, køn, død", Information, 14/11-1986
Surya, Michel:
- "Kronologisk biografi över Georges Bataille", Res Publica, nr 18, 1991, s. 71-80 (sv.; dansk udg., "Kronologi" her i Excesser)
Sørensen, Asger:
- "At tage fat om ondets rod. Batailles radikale civilisationskritik" her i Excesser
Tafdrup, Pia:
- "Pornografisk kunst", Politiken, 22/11-1986
van Reis, Mikael:
- "Himlens blå", Res Publica, nr 18, 1991, s. 159-60 (sv.)
Vedel, Kjerstin:
- "Øjets semiotik: Et resumé af 'Øjets umulige rejse'", (Pre)publications, nr. 120, 1990, s. 23-38