Asger Sørensen 1994

Kogebog for barfodsfilosoffer

(plan for etik forløb)

Indhold

Kære Lærer! 1

Indledning 1

1. Indhold 1

a. Almindelige etiske forudsætninger 1

b. Socialpædagogens arbejdsbetingelser 2

2. Metodiske overvejelser 3

a. 1. fase: Fra situation til case, Mandag til tirsdag 3

b. 2. fase: Fra case til værdier, Tirsdag til onsdag 4

c. Nyttige ord for læsningen af følgende plan 4

Før Konferencen 5

På Konferencen 6

Mandag morgen 6

Mandag eftermiddag 6

Mandag aften 8

Tirsdag formiddag 9

Tirsdag eftermiddag 9

Onsdag formiddag 11

Onsdag Eftermiddag 12

Kære Lærer!

Hermed en kogebog med opskriften for den kage, der skal bages i Vingstedcentret i dagene fra den 15. til den 18. maj. Opskriften er udviklet specielt i forhold til denne konference, men det er meningen, at deltagerne skal kunne bruge metoderne i tillempet form på deres arbejdspladser, hvis de gerne vil videreformidle de erfaringer, de har gjort sig, og give deres kolleger mulighed for at høste nogle af de samme erfaringer.

Konferencens udformning er resultatet af et samarbejde mellem Jonna Andersen, Jørn Foss og John Hansen, alle fra SL og Jörg Bremkens og Asger Sørensen, begge fra Institut for Filosofi, Pædagogik & Retorik, Københavns Universitet. Selve kogebogen og dens opskrifter er udarbejdede af Asger Sørensen. Det er et stykke skrivebordarbejde (!!), og derfor må I undervejs gerne tænke på, hvordan de kan forbedres og korrigeres, så de har større chancer for at lykkedes, såvel på konferencen som bagefter på de enkelte arbejdspladser.

Jeres arbejde starter allerede torsdag den 28/4 - som vi har kaldt St. Etikdag - hvor vi vil fortælle jer nærmere om, hvor vi har tænkt os, at I skal gribe det an, høre jeres forslag og kritik, og give jer en introduktion til den filosofiske etik. Hvordan det nærmere komme til at ske, har vi endnu ikke planlagt, men det kommer I til at høre nærmere om.

I vil på St. Etikdag - eller senere - få udleveret noget etikmateriale, som de af jer, der skal holde oplæg (30-45 min.) til projektgruppernes arbejde tirsdag på konferencen, kan bruge. Der bliver 192 deltagere, hvor I bliver 16 lærere, til parvis at styre de 8 projektgrupper hver med 24 deltagere. Om I vil dele oplægget eller lade én af jer holde det, finder vi ud af undervejs.

Med venlig hilsen

...

Indledning

Konferencens overordnede formål er at kvalificere den etiske debat omkring det socialpædagogiske arbejde med psykisk udviklingshæmmede. Målet er at give deltagerne et bedre blik for etikken. Det er her afgørende at lære en anden samtalekultur, hvor det ikke er vigtigt blot at skabe rum for ytringer, men hvor det afgørende er ytringernes indhold! Der skal ikke tages hensyn til dem, der har behov for at læsse deres bekymringer af under gruppearbejdet; så går det fuldstændigt galt. Frustrationer må vente til pauserne! Væk med hensynstyraniet og klientgørelsen af deltagerne!

Konferencen skal desuden sætte deltagerne i stand til at give erfaringerne videre til deres kolleger. Denne vejledning og det materiale, der bliver brugt på konferencen, vil efter konferencen kunne rekvireres fra SL. Idéen er at skabe nogle "forandringsagenter", der kan fortsætte diskussionerne rundt omkring i de socialpædagogiske miljøer.

Konferensens deltagere vil desuden samlet bidrage til en erfaringsopsamling m.h.p. en udvikling af etikken på det det socialpædagogiske område.

I forhold til sidste konference er der blevet lavet om på såvel selve den indholdsmæssige side som tidsplan og forholdet mellem gruppearbejde og oplæg.

1. Indhold

a. Almindelige etiske forudsætninger

Vi har taget udgangspunkt i gammeldags etik, d.v.s. ikke noget med natur, miljø eller bioteknologi. Problemerne i det socialpædagogiske arbejde er af den klassiske type, hvor etiske problemer opstår, når man ikke ved, hvad der er rigtigt at gøre i forhold til et andet menneske, men samtidigt er tvunget til at gøre noget. Her skal man huske på, at det at undlade at gøre noget er også at gøre noget, d.v.s. det kan få konsekvenser, som man derved er ansvarlig for.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at man inden for filosofien har beskæftiget sig med etik på en forholdvis systematisk måde i over 2.000 år. Det har resulteret i et utal af forskellige enkelte teorier og teoriretninger, der ofte er i modstrid med hinanden, både i deres forståelse af selve etikken og i opfattelsen af formålet med at beskæftige sig med etik.

Etik vil i denne sammenhæng blive forstået i en meget generel betydning for at undgå for tidligt at vælge en bestemt teoretisk retning. Etik er en systematisk undersøgelse af, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert i forholdet mellem mennesker, der handler i forhold til hinanden. Moral er set i dette lys blot noget, man har, d.v.s. en opfattelse af rigtigt og forkert, godt og ondt, der ikke undersøges systematisk. Men det er ikke et enten-eller skel, for hvis man har en moral, så betyder det også, at man ind i mellem spørger sig selv, om man nu gør det rigtige, og hvis gør man det længe nok og tilstrækkeligt grundigt, så nærmer man sig etikken.

En etik er ikke en teori som enhver anden teori. Etikken vil ikke bare beskrive og systematisere, hvad der er rigtigt i situationer, vi allerede kender. Etikken vil også begrunde, hvorfor det er rigtigt. Etikken vil give gode grunde, som kan gælde i uforudsete situationer, således at den kan hjælpe os dér, hvor vores moralske overbevisninger ikke kan give os klare svar.

Etikken antager, at det altid er sådan, at en handling er mere rigtigt end en anden. Det betyder, at hvis man diskuterer, hvad der er rigtigt at gøre, så er der principielt mulighed for at afgøre spørgsmålet. Det støder imod en almindelig opfattelse af moral, som noget der i sidste ende afhænger af historie, kultur og sociale forhold. Men det stærke behov alle føler for afklaring af moralske spørgsmål, den voldsomhed, hvormed vi engagerer os i diskusioner om, hvad der er rigtigt og forkert og de stærke samvittighedskvaler, vi kan føle, tyder ikke på, at alt er lige gyldigt.

Problemet er imidlertid, at selv om man principilet antager, at der er et rigtigt svar på et spørgsmål, så giver det os ikke det rigtige svar. Vi ved stadig ikke, hvordan vi skal finde det rigtige svar, eller hvordan man begrunder, hvad der er et rigtigt svar. Etikken rummer som sådan intet facit. Forskellige etiske teorier har givet forskellige - og ofte modstridende - forslag til afklaring, men ingen af dem er blevet til en alment accepteret standardetik. Spørgsmålene er derfor stadig åbne.

b. Socialpædagogens arbejdsbetingelser

Vi har taget udgangspunkt i hele det socialpædagogiske spil, hvor der er en række aktører, der forholder sig til hinanden. I dette spil fokuserer vi på pædagogens rolle og ser på, hvordan pædagogen skal forholde sig til problematiske situationer, hvor der er noget etisk/moralsk på spil. De andre aktører, d.v.s. brugere, forstandere, forældre, forvaltning etc. kan så fortælle, hvordan de mener pædagogen bør opføre sig i spillet, og hvorfor. Som vi ser det, er der grundlæggende tre typer situationer:

A. Der er situationer, hvor soc.pæd alene har magten, hvor man altså kan handle både rigtigt og forkert, uden at det får konsekvenser for andre end brugerne. B. Så er der situationer, hvor der modspillere på samme niveau, altså ud over brugerene også kolleger eller andre ansatte. C. Og så er der situationer, hvor soc.pæd. er underlagt institutionel magt ovenfra og selv har magten nedadtil over brugerne.

Konflikter mellem personale og ledelse, hvor der ikke direkte er brugere involveret, har vi ikke inddraget. Forældre er mere uforudsigelige, fordi de kan gribe ind på flere niveauer, d.v.s både overfor politikere og direkte i forhold til brugerne.

I den første type situationer (A.) er det svært nok at gøre det helt rigtige, men i de sidste to typer situationer (B. & C.) er det endnu sværere. De mangeartede hensyn, man skal inddrage i overvejelserne, gør det hele uoverskueligt. I type A er problemet især, at det er pædagogen, der har magten suverænt, altså at der ingen bånd er, der binder pædagogen ud over netop den personlige moral. I type B og C berører vi situationer, hvor pædagogen skal være "de svages advokat" overfor andre magthavere end pædagogen selv, samtidigt med at pædagogen selv er underlagt institutionel magt. Dilemmaer kan opstå inden for alle typer.

Pædagogen kan ikke undslippe magten. Magten er en forudsætning for, at der overhovedet kan arbejdes pædagogisk. Hvis pædagogen ikke magter at få sat den rigtige udvikling i gang eller magter at give den nødvendige omsorg, er pædagogen afmægtig, og det pædagogiske arbejde slår fejl.

I normalpædagogisk arbejde kan man regne med, at børn på et tidspunkt når et punkt, hvor de med god ret kan siges at være i stand til at tage vare på sig selv, selvom der ikke er indiskutable kriterier for, hvornår det er tilfældet. Tilsvarende gælder inden for sundhedsområdet, hvor magten over patienterne bygger på en midlertidig afmagts- og underskudssituation hos patienten, som blot skal afhjælpes. I det socialpædagogiske arbejde med udviklingshæmmede derimod er magten et kronisk problem.

Menneskene i det socialpædagogiske spil kan - taget ovenfra - være politikere (stat, amt, kommune), (amts)kommunale embedsmænd og adminstratorer, diverse expertrådgivere (læger, psykologer, jurister o.s.v.), forstandere, afdelingsledere, pædagoger, medhjælpere, løst ansatte, forældre og brugere, nederst i hierakiet. Pædagoger står typisk i mellemlederpositioner, hvor de på nederste niveau styrer brugere med ansvar overfor ledelse (pædagogisk-admistrativ-politisk), og på næste niveau - hvis de bliver ledere eller forstandere - styrer hinanden med ansvar overfor forvaltningen. Ude på sidelinien står forældrene og forskellige experter. Det er - igen - pædagogens rolle, vi skal fokusere på i dette spil: Hvad skal pædagogen gøre i en given situation? Og især, hvorfor?

2. Metodiske overvejelser

Meningen med gruppearbejdet er at lede deltagerne fra en almindelig forståelse af moral og etik til mere nuanceret forståelse. Læreprocessen har tre faser, der alle tager udgangspunkt i deltagernes opfattelser: 1. Etikken i hverdagssituationer. 2. Forholdet mellem faglig etik og personlig etik. 3. Hvordan kommer vi videre?

De to første faser er udformet som egentlige læreprocesser, hvor den første går fra mandag eftermiddag til tirsdag middag - med henblik på dialogen med onsdag eftermiddags Hemmelige Gæst - og den anden hovedsageligt tirsdag eftermiddag. Den tredie fase om onsdagen har mere form af fri diskussion, først i grupperne og dernæst Den hemmelige Gæst onsdag

Vi starter gruppearbejdet tidligt i læreprocessen, så man ikke bare passivt skal sidde og lytte den første dag, men selv får diskuteret etik fra starten. Det er godt for koncentrationen at få sagt noget tidligt i forløbet, og ved at præsentere problemstillinger og tvinge deltagerne til at spore sig ind på etikken allerede første dag, vil de få mere ud af de efterfølgende oplæg, således at foredragene ikke bliver indtryk, men fæstner sig ved deres indhold. Af samme grund er der heller ikke alt for mange foredrag i sammenhæng, for det får de enkelte foredrags indhold til at fortone sig.

Deltagerne kommer desuden til at kende nogen, som de kan sætte sig sammen med til middagen og senere om aftenen og snakke om alt det, de har forstået, og alt det, de ikke har forstået, d.v.s. lidt om etik i stedet for almindelig snak. På den måde kommer etikken til at fylde mere på konferencen.

Den første dags gruppearbejde er meget stramt struktureret for at skærpe koncentrationen fra start af. Tirsdagen er lidt løsere og onsdag formiddag næsten helt fri i formen.

a. 1. fase: Fra situation til case, Mandag til tirsdag

Med udgangspunkt i deltagernes erfaringer med situationer, hvor de mener der er noget etisk på spil, diskuteres det, om der der virkeligt er noget etisk på spil, og hvad det i givet fald er. De bedste situationer udvikles til en egentlig case for hver gruppe. Tirsdag formiddag holder læreren oplæg om de etiske aspekter ved den opstillede case, som onsdag eftermiddag vil blive præsenteret for Den hemmelige Gæst.

Denne fase skal ligne et spil, d.v.s. ingen alvorlige miner, selvom emnerne er alvorlige nok. Det vil gøre det lettere at afbryde folk, når I skal videre i programmet. Det skal gå tjept, d.v.s. diskussionerne skal ikke afsluttes, kun præsenteres, således at der er stof til diskussion både i pauserne og hjemme på arbejdspladserne. Det vil givet vis være frustrerende, men frustrationen betyder forhåbentligt, at diskussionerne ikke dør ud med konferencen.

b. 2. fase: Fra case til værdier, Tirsdag til onsdag

Tirsdag eftermiddag skal vi tage udgangspunkt i casens etiske aspekter, og så nærme os spørgsmålet om, hvad der er af afgørende etisk betydning mere generelt. Vi skal prøve at finde ud af hvilke værdier socialpædagoger lægger vægt på og hvordan de skal prioriteres, ikke bare i forhold til arbejdet med brugerne, men også i forhold til pædagogernes almindelig liv. Spørgsmålet er, om den fælles socialpædagogiske kultur bygger på fælles værdier, skyldes noget andet eller blot er en myte.

Værdier bliver brugt som et metodisk redskab, fordi det er et meget bredt begreb, som alligevel har en nogenlunde fast betydning, som alle burde kende. Man kan både sige, at noget kan have værdi, og at det kan have en værdi. Noget kan være værd at gøre, og det kan være værdifuldt. I en sådan sammenhæng kan man spørge, hvilke værdier vi egentlig har i vores liv. Prioriteringen af værdierne vil blive brugt som et metodisk redskab for at tvinge deltagerne til diskutere, hvad der er vigtigst og hvorfor.

Værdier er fx frihed, lighed og broderskab, men også ansvarlighed, generøsitet, biblioteker, pligtfølelse, naturen, familien, kunst, digtlæsning, demokrati, børn, parfume, selvbestemmelse, antikviteter, trafikregler, spontanitet, ansvarlighed, modenhed, erotik, retsvæsen, præcision, fællesskab, uddannelse, højrevigepligten, hushjælp, tålmodighed, sport, hygiejne, udvikling, fred, legepladser, dyr, punktlighed, humor, brandvæsenet etc, kort sagt, alt hvad man anser for værdifuldt.

Ikke alle værdier er etiske; nogle kan fx være æstetiske, d.v.s. angå hvorledes noget ser ud, om det er smukt eller ej, eller de kan være politiske, d.v.s. angå vores indretning af samfundet, om det er den mest effektive indretning eller ej, eller de kan være faglige, d.v.s. angå det tekniske, om noget er et godt stykke arbejde eller ej. Endelig kan nogle værdier simpelthen være ting, vi har eller gør, og som vi anser for værdifulde af en eller anden ikke nærmere defineret grund.

c. Nyttige ord for læsningen af følgende plan

Planlægningsgruppe ("vi")- SLs organisatorer og et par filosoffer

Foredragsholdere - if. programmet

Lærere ("I")- det er jer!

Deltagere ("De")

Projektgrupper - 24 deltagere og 2 lærere, samme personer, samme tema alle tre dage

Arbejdsgrupper - 4 deltagere mandag, 8 tirsdag

Før Konferencen

Torsdag den 28/4 samles vi hos SL til en dag med etik.

Søndag den 15/5 samles vi på Vingstedcentret til endnu en dag med etik, så opmærksomheden er skærpet før konferencen.

Her skal lærerne have deres materiale til mandagens arbejde (se nedenfor), se på deres projektgrupperum og få styr på, hvordan arbejdsgrupperne kan placeres.

På Konferencen

På selve konferencen skal I tage notater ved de forskellige oplæg, så I kan berige diskussionerne i projektgrupperne med kommentarer eller spydige bemærkninger i stil med "Jamen, hvordan forholder det sig til det, Yvonne Herløv sagde om ..." eller "Måske er det værd at tænke på, hvad Birgit Kirkebæk sagde om ...".

Mandag morgen

vil der være mulighed for at sove længe og få sen morgenmad for lærerne; søndag har været lang og det bliver mandag også!!

Mandag eftermiddag

15.30-16.00

har Jørn og Asger givet en samlet introduktion til projektgruppearbejdet (som den er beskrevet nedenfor, med de ændringer jeres forslag og kritik bl.a. giver anledning til).

16.00

Der bliver ingen runde: Deltagerne skal være sammen i tre dage i hver projektgruppe, så de skal nok lære hinanden at kende, og ingen kan alligevel huske noget fra disse runder. Og de skal nok få sagt noget, for de kommer i arbejdsgrupper med det samme.

I arbejdsgrupperne skal de enkelte deltagere lave nogle navneskilte med for- og efternavn, rolle (pædagog, afd.leder, forstander, forvalter, forælder, bruger etc.) og hjemsted (institution, forvaltning, by etc.), som skal bruges alle tre dage. Kendskabet til de andres roller giver mulighed for at kritisere synspunkter for at være bundet til en bestemt rolle i det socialpædagogiske spil.

Det vil også være godt at opfordre folk til at lave og bære badges i den sædvanlige kedelige kongresmodel, så man kan huske folks navne fra tilfældige møder, og derved hjælpe på brugen af uformelle kontakter efter kongressen. Man er jo ikke så flink nu om dage til at præsentere sig overfor hinanden!

For øvrigt bliver der nok ikke tid til pause her den første eftermiddag, så må I hellere sige til deltagerne, at de skal se at få røget og drikke eftermiddagskaffe/the, mens de laver gruppearbejde i starten - hvis deltagerne kan placeres uden for fælleslokalet!! Jørn og Asger vil gøre det kort og fortælle deltagerne, at de må ryge på vej til projektgrupperne.

Del projektgruppen - ved at tælle 1,2,3,...,6 - i 6 arbejdsgrupper à 4: Arbejdsgruppe 1-6. I skal sikre jer, efter I har delt grupperne op, at der i hvert fald er én pædagog med gulverfaring i hver arbejdsgruppe; det går ikke med en arbejdsgruppe, der udelukkende består af forældre, brugere og politikere, når synsvinklen er pædagogens. Byt evt. rundt på et par af deltagerne.

I skal spørge deltagerne, om de har forstået, hvad de skal, give hver arbejdsgruppe navneskilte, kuglepenne, en stor speedmarker, pointkort til fordeling (se III nedenfor) og andet materiale, sætte dem i gang og derefter holde øje med tiden, så I når det hele. Det er vigtigt, at I overholder tidsplanen, for ellers går alt i fisk. Husk: Det er blot en leg!

16.10-16.30

0. Arbejdsgruppe 1-6, hver for sig: Hver arbejdsgruppe skal finde ét eksempel på situation eller problemstilling, hvor de efter bedste overbevisning mener, der er noget afgørende etisk på spil. De skal bruge erfaringer, oplevelser og fantasi. De skal være realistiske, men forsøge at komme ud over usikkerhedsmomenter i stil "jamen, vi ved jo ikke, om ...". De skal lade som om, de ved det hele, d.v.s. sige "Lad os nu antage, at ... " eller "Hvis nu vi ved ...".

De skal diskutere, hvad de vil gøre konkret, men det afgørende er, at deltagerne giver grunde til, hvorfor de vil gøre, som de vil, og at de overvejer, om deres grunde har noget med etik at gøre. De skal forsøge at nå til enighed, men hvis det ikke er muligt, så gøre alternativerne så klare som muligt. De skal skrive det ned på et udleveret ark, så det er læseligt. Det skal bruges senere.

I skal tage notater ved diskussionerne, når arbejdsgrupperne fremlægger, så den opsamlede viden kan bruges mandag og tirsdag aften (se nedenfor): Husk de faktiske (evt. opdigtede) omstændigheder, det etisk relevante ved situationen og argumenterne for og imod.

Senest kl. 16.30 starter Arbejdsgruppe 1 med fremlæggelse i max. 10 min. (pkt. I nedenfor) og senest 16.50 gåes der i gang med Arbejdsgruppe 2s fremlægelse. Hver arbejdsgruppe skal prøve tre roller i løbet af denne eftermiddag: Forsvarer, anklager og dommer. Hver arbejdsgruppe er hovedpersoner i én afdeling, der varer max. 20 minutter. Hver afdeling af spillet indeholder tre dele:

I. Arbejdsgruppe 1: Resultatet af pkt. 0 fremlægges for resten af projektgruppen: Beskriv situationen med de relevante forhold, fortæl hvad I vil gøre og begrund så vidt muligt etisk, hvorfor I vil gøre det.

II. Arbejdsgruppe 2: Tag notater under fremlæggelsen og kritiser Arbejdsgruppe 1. Er begrundelserne gode? Begrund, hvorfor de ikke er det. Er der overhovedet noget etisk på spil? Eller er det afgørende noget økonomisk, politisk, socialt, psykologisk, pædagogisk eller noget helt andet? Drejer det sig om noget helt specielt for den bestemte bruger eller er der tale om noget generelt?

De skal forsøge at drage paralleller til andre situationer, hvor noget tilsvarende gør sig gældende. De skal bruge fantasien og opfinde gode modargumenter, hele tiden spørge til, hvor det etiske problem er, finde ud af, om det er et rent etisk dilemma eller blot andre hensyn, der spiller ind, fx at man er bange for, hvordan konsekvenserne bliver en selv (fyring, kollegial udstødelse).

III. Arbejdsgruppe 3-6 udgør dommerkollegiet. De skal give point fra 1 til 5 (højest) som ved kunstskøjteløb for tre aspekter ved hver arbejdsgruppes situation og dens skæbne ved fremlæggelsen:

a. Situationen/problemstillingens etiske betydning, uanset hvordan den er fremlagt og kritiseret.

b. Fremlæggelsen, incl. arbejdsgruppens svar på kritik, d.v.s. begrundelse og præcision i forhold til det etiske.

c. Kritikken, d.v.s. hvorvidt modargumenterne rammer.

De skal altså hver give point tre gange, uden argumentation eller kommentarer. De skal blot vise pointkortene, som I så aflæser og fører ind i et skema, I har fået på forhånd. Tæl først, hvor mange der har 1 point sammen, før det ind i skemaet og bed dem, der har givet 1 point lægge kortene ned. Så dem, der har givet 2 point o.s.v. Hvis der de første gange er tendens til lave bedømmelser, så start med dem, der har givet 5 point!

Herefter bliver det så Arbejdsgruppe 2, der fremlægger sin situation, Arbejdsgruppe 3, der kritiserer og resten, der er dommere o.s.v. o.s.v. Lærererne skal kun styre, komme med igangsættende bemærkninger og samle point. Ingen oplæg eller indlæg.

Til sidst gør læreren dem samlede score op på det udleverede skema, fortæller projektgruppen om det foreløbige resultat og samler arbejdsgruppernes situationsbeskrivelser ind. De får dem igen næste dag i fire kopier, ligesom alle projektgruppen får en oversigt over alle de behandlede situationer.Lærerne giver papirer og scoringsark til planlægningsgruppen.

Planlægningsgruppen sørger for renskrivning og kopiering til hver projektgruppe af en oversigt over de behandlede situationer i den pågældende projektgruppe, renskrivning og kopiering af projektgruppernes scoringsskemaer og kopiering af arbejdsgruppernes situtionsbeskrivelser til den pågældende arbejdsgruppes deltagere.

Mandag aften

Planlægningsgruppen spiser, så de er færdige, når projektgrupperne er færdige, og de har derfor tid til at se på materialet under middagen. Efter aftenforedraget mødes lærerne med planlægningsgruppen og vurderer problemstillinger/situationer m.h.p. at vælge 8 komplicerede cases, som vi kan præcisere og levere tilbage til projektgrupperne. Det skal ende med én case til hver projektgruppe modelleret over de i den pågældende projektgruppe fremlagte situationer.

18.30-20.00

Planlægningsgruppen udvælger under middagen ud af de 8 gange 6 situationer 3 situationer fra hver projektgruppe. Vi tager udgangspunkt i de cases, der i projektgruppen fik højest pointtal, korrigeret som følger: Vi tager udgangspunkt i de situationer, som har fået flest point for (a.) etisk betydning. Hvis de er (b.) godt fremlagte, og (c.) dårligt kritiserede trækker det ned; hvis de er (b.) dårligt fremlagte og (c.) godt kritiserede, men alligevel fremstår med (a.) stor etisk betydning, trækker det op.

21.30

Planlægningsgruppe og lærere mødes efter foredraget til en kort snak, om de af planlægningsgruppen udvalgte tre situationer er de rigtige efter lærernes mening, og planlægningsgruppens bemærkninger til, hvad der evt. kunne være af etiske aspekter ved situationerne, der ikke umiddelbart fremgår.

Vi skal evt. korrigere for uforudsete faktorer, der spiller ind så som, at deltagernes opmærksomhed overfor etikken skærpes fra første til sidste fremlæggelse, eller at deltagerne bliver trætte undervejs. Det vil give højere hhv. lavere vurdering af de første situationers etiske betydning. Hvis det mod forventning viser sig at der fra én af klaserne viser sig noget helt umuligt, må vi konstruere en case indenfor projektgruppens tema.

22.00-23.00

Derefter går projektgruppelærerne parvis sammen og udvælger for deres projektgruppe den bedste situation af de tre. Denne situation skal bearbejdes til en kompliceret case sådan, at den bevarer sit realistiske snit, men skal samtidigt gerne rumme så mange problemstillinger fra hver projektgruppe muligt, d.v.s. vi udbygger og komplicerer den bedste situation med problemstillinger fra de andre fremlagte situationer i projektgruppen. Her er lærerens notater fra eftermiddagen afgørende.

Lærerne nedskriver den udarbejdede case, der skal være oplæg til den hemmelige gæst onsdag, og giver dem til planlægningsgruppen, der sørger for evt. afpudsning, renskrivning og kopiering til deltagerne i den projektgruppe, der har leveret grundlaget. Desuden laver planlægningsgruppen en oversigt over alle cases, der kopieres til alle konferensens deltagere.

Lærerne indarbejder derefter de etiske problemstillinger, som casen viser, i deres oplæg til tirsdag før frokost (dette arbejde kan evt. færdiggøres i den halve time, der er umiddelbart før oplægget). Det skulle ikke være uoverkommeligt, når I på forhånd har lavet jeres oplæg ud fra temaet i jeres projektgruppe. I forhold til det bliver casen et eksempel på de generelle problemstillinger inden for jeres tema.

Tirsdag formiddag

11.00-11.30

I salen præsenteres de otte cases, vi har lavet aftenen i forvejen, som den hemmelige gæst skal stilles overfor dagen efter, og der gives en introduktion til eftermiddagens arbejde (se nedenfor).

11.30-12.30

I får den renskrevne case og oversigten over de 8 cases med til uddeling. Herefter holder I jeres oplæg i projektgrupperne om, hvilke etiske problemstillinger, jeres tema og den bearbejdede case har. Der skal være tid (min. 15 min.) til spørgsmål og kommentarer fra projektgruppen.

Tirsdag eftermiddag

14.00

I samles i projektgrupperne. Her skal igen være mulighed for spørgsmål, så alle er klar over, hvad det nu går ud på. Grupperne er denne dag større, fordi det første skridt er en krævende brainstorming, og dér er det godt at være flere.

14.15

Læreren deler deltagerne i 3 arbejdsgrupper à 8 deltagere: Arbejdsgruppe A(1 & 2), B(3 & 4) og C(5 & 6) og uddeler et skema til grovsortering af værdier og en overheadfilm til prioriteringen plus diverse skriveredskaber. Derefter skal læreren cirkulere rundt blandt de forskellige grupper for at hjælpe diskussionen videre.

Arbejdsgrupperne skal starte med en brainstorming om hvilke værdier hhv. (A.) en god socialpædagog børe have i arbejdet med psykisk udviklingshæmmede, (B.) de selv har, som de mennesker de er, og (C.) et godt menneske bør have. De skal diskutere og begrunde hvorfor værdierne er værdifulde.

Det drejer sig i første omgang ikke om at luge værdier fra, men om at få så mange frem i lyset som muligt. For at lette processen med at identifisere de afgørende værdier, skal den enkelte deltager undervejs i første fase indføre sine værdier i det udleverede skema. Her skal skelnes mellem virkelig afgørende, grundlæggende værdier, og mere afledede værdier, der afhænger af de grundlæggende værdier. Dernæst skal man overveje, hvorvidt disse værdier er værdifulde for alle til hver en tid eller eller kun ind i mellem for nogle få.

A. Den første arbejdsgruppe skal med behandlingen af casen i baghovedet opstille én ordnet liste over værdier (max. 10), der er de vigtigste i det socialpædagogiske arbejde. På gruppens overheadfilm er det markeret, hvor de skal skrive værdierne.

Her nærmer vi os spørgsmålet om, hvilken fagetik en god socialpædagog bør have. Man skal overveje, om værdierne er af etisk betydning eller ej. Selvom nogle værdier ikke er etiske i snæver forstand, kan det ikke udelukkes, at de skal indgå i en fagetik for arbejdet med psykisk udviklingshæmmede. En fagetik drejer sig netop om god faglighed.

B. Den anden arbejdsgrupper skal med udgangspunkt i casen opstille én ordnet liste (max. 10) over værdier, de rent faktisk har som de mennesker, de er. På gruppens overheadfilm er det markeret, hvor de skal skrive værdierne.

Heller ikke her er alle værdier i snæver forstand etiske; de kan være æstetiske, politiske, faglige eller noget helt andet. Men afgørende er her, at der opstilles en liste over de fælles værdier, som arbejdsgruppen har, altså det, man anser for værdifuldt for en selv som menneske.

I prioriteringen bør deltagerne i denne arbejdsgrupper tage med i betragtning, om der er en overvægt af ikke-pædagoger i arbejdsgruppen. Hvis det er tilfældet, skal de udelukkes fra selve prioriteringen af listen, hvis det skal afspejle, hvilke værdier socialpædagoger har.

C. Den tredie arbejdsgruppe skal opstille én liste (max. 10) over, hvilke værdier, de mener et godt menneske generelt bør have. På gruppens overheadfilm er det markeret, hvor de skal skrive værdierne.

Her vil listen sikkert i høj grad blive fyldt af etiske værdier, men hvilken status har fx familien som fællesskab?

15.00

Lille pause.

Alle grupper begynder prioritering. Det er vigtigt, at arbejdsgrupperne forsøger at præcisere, hvad de mener med de meget generelle begreber, som uundgåeligt vil optræde, når man spørger efter afgørende og grundlæggende værdier. Det vil gøre det lettere at samles om prioriteringen, hvis misforståelser udelukkes. Eller det vil gøre forskellene tydelige på de forskellige opfattelser.

For alle arbejdsgrupperne er det vigtigt, at de begrunder hvorfor de prioriterer en værdi som vigtigere end en anden, og det er vigtigt at begrunde, hvorfor en tilsyneladende ikke-etisk værdi er af betydning for det etiske. Begrundelsen kan muligvis åbne for, at der i virkeligheden ligger noget etisk bag ved det ikke-etiske eller omvendt.

16.00

Kaffe-og the pause

16.30

Fremlæggelse i projektgruppen. De tre overheads lægges oven på hinanden, så alle kan se de tre lister over værdier på én gang og sammenligne. Læreren bemærker interesante ligheder og uoverenstemmelser, og problematiserer prioriteringen. Spørger fx hvorfor en bestemt værdi ikke optræder i en af listerne, når den er i en anden. De enkelte arbejdsgrupper skal begrunde, hvorfor de har prioriteret, som de har gjort, og det skulle gerne afføde kommentarer og diskussion.

Læreren skal sørge for, at deltagerne overvejer, om de ideelle værdier (C.) har betydning for de faglige værdier (A.), altså om der er en sammenhæng mellem, hvilke værdier et godt menneske bør have og hvilke værdier en god socialpædagog bør have. Eller om omvendt en god socialpædagog godt kan være en skidt person? Hvor meget er godt hjerte og hvor meget er rent fagligt?

Læreren skal også sørge for, at deltagerne lægger mærke til forskellen mellem, hvilke værdier man har (B.) og hvilke man ideelt burde have (C.), altså på forskellen hvordan deltagernes værdier er og hvordan de synes, de bør være, mellem virkelige værdier og ideelle værdier. Det er her etikken som sådan er - når det er etiske værdier, der er tale om - hvor spørgsmålet er, om man stadig kan lære at blive bedre eller man bare er, som man er?

Endelig skal deltagerne, overveje om de almene værdier, de har (B.) har betydning for de faglige værdier, de sætter højt (A.), altså om de overhovedet kan leve op til det idealbillede af en socialpædagog, de har, og hvilken betydning det har, hvis det ikke er menneskeligt muligt. Eller omvendt om de har sat de faglige værdier for lavt og alment, så der ikke er noget specielt værdifuldt ved at efterstræbe dem?

17.30

Disse overvejelser kan muligvis gøre, at projektgruppen vil ændre de af arbejdsgrupperne udarbejdede lister. Læreren skriver nye korrigerede lister på én overhead og viser dem til godkendelse. Læreren indsamler overheads med lister og papirer med øvrige værdier.

Hvis I vil sidde sammen med jeres gruppe til festmiddagen, så bed dem reservere en plads til jer, for I kommer som de sidste.

18.00-19.00

Pause for deltagerne.

Lærerne og planlægningsgruppen samler de otte gange tre lister til tre lister, der giver konferencens værdihieraki, et foreløbigt bud på, hvilke værdier socialpædagoger har og hvilke de selv mener, de bør have både i deres arbejde og i det hele taget. Vi diskuterer interessante sammenhænge, som skal præsenteres dagen efter. Bl.a. om udgangspunktet i forskellige cases har betydet noget for, hvilke værdier der er kommet på listerne, og om det giver anledning til korrektion.

Planlægningsgruppen kopierer projektgruppernes værdihierakier til de pågældende gruppers deltagere og det samlede værdihieraki til alle konferencens deltagere

Onsdag formiddag

9.00

Præsentation i salen af de tre værdihierakier med interessante bemærkninger.

9.30 (måske 10.00)

Læreren får gruppens værdihieraki og konferensen med til uddeling. Denne afslutning af projektgruppe arbejdet er både en evaluering af forløbet og en diskussion om, hvorvidt etikdiskussioner kan bruges til noget. Hvorfor ikke eller hvorfor og i givet fald hvad? Formen er mere løs og salonagtig end de to foregående dage. Nu kender deltagerne i projektgrupperne hinanden og vil forhåbentlig ikke være bange for at bryde ind og diskutere frit. Læereren tager notater og får diskussionen til at køre.

Læreren giver et kort oplæg om, hvad han/hun selv mener om de spørgsmål, der har været diskuteret - og evt. de nedenstående - og give sit bud på hvordan man kommer videre, både med etikdiskussionen - hvis han/hun mener den er vigtig - og med en udvikling af større faglig og etisk bevidsthed og sammenhængen mellem dem.

Læreren udkaster undervejs spørgsmål om, hvad vi egentlig kan bruge det her til? Om deltagerne har fået noget ud af disse diskussioner og i givet fald hvad? Hvis ikke, så hvorfor de ikke har fået noget ud af det.

Er de tre værdisæt noget, vi kan bruge konkret i arbejdet med psykisk udviklingshæmmede? Vil bevidstheden om forskellene mellem dem betyde noget i forhold til, hvordan man skulle handle i den case, vi har udviklet? Kan vi med den forhåbentlig større opmærksomhed overfor etikken, som vi har fået, så handle anderledes? Bør og tør vi handle anderledes?

Hvordan bør etikken indgå i udviklingen af det socialpædagogiske arbejde? Skulle der være kurser i etik eller skulle det etiske i større grad med i pædagoguddannelsen? Og i givet fald hvordan, på hvilken måde? Kan konferencens forløb bruges til noget i denne sammenhæng?

Læreren siger tak for denne gang, minder om evalueringsskemaerne - hvor man kan bestille konferensens materialer - og giver sine notater til planlægninggruppen.

Onsdag Eftermiddag

Projektgrupperne sætter sig sammen ved et bord i salen og er forbredt på at kommentere og kritisere den hemmelige gæsts måde at håndtere de bearbejdede cases på. Den kan være svært rejse sig op og tage i ordet i så stor en forsamling, så hvis ingen fra projektgruppen kommenterer Den hemmelige Gæst løsningsforslag, må læreren.